3. feb. 2009: Cetrea Surgical implementeres på Skejby's Hjerteafdeling

Universitetshospitalet Skejby, Hjertemedicinsk Laboratorium, og Cetrea har indgået aftale om implementering af Cetrea Surgical.

Nedenfor er gengivet den udsendte pressemeddelelse herom.

___________________________________________________________________________________________


Pressemeddelelse

Ny teknologi skal sikre overblikket på Skejbys hjerteafdeling

Skejby indfører iHospital på Hjertemedicinsk Laboratorium

 

Hjertemedicinsk Laboratorium på Århus Universitetshospital, Skejby, indfører ny teknologi til afvikling og koordinering af undersøgelser og behandlinger på afdelingens syv undersøgelsesstuer. I løbet af foråret vil laboratoriet indføre iHospital, som er udviklet på Regionshospitalet Horsens i samarbejde med Center for Pervasive Healthcare på Aarhus Universitet.

Hjertemedicinsk Laboratorium kan sammenlignes med en operationsgang, men i stedet for åbne operationer undersøges og behandles patienterne typisk i lokalbedøvelse via kateter og ved hjælp af røntgengennemlysning.

I løbet af dagarbejdstiden undersøger og behandler læger og sygeplejersker på Hjertemedicinsk Laboratorium 30-35 planlagte hjertepatienter og tager imod op til 10 akut indlagte patienter. Det kræver masser af overblik, planlægning og fleksibilitet at sikre, at resurserne bliver brugt bedst muligt.

I fremtiden skal interaktive storskærme og bedre kommunikationsmuligheder give bedre overblik over aktiviteter og ressourcer på laboratoriet. Den nye løsning forventes at kunne medvirke til en højere patientsikkerhed, og højere medarbejder tilfredshed og på sigt sandsynligvis også flere undersøgelser og behandlinger på Hjertemedicinsk Laboratorium.

Personale på undersøgelsesstuerne, på opvågningsafsnittet og på sengeafdelinger får via lokale skærme mulighed for tidstro at følge aktiviteten på Hjertemedicinsk Laboratorium. En række nye og smarte funktioner forbedrer kommunikation og koordinering mellem alle undersøgelsesstuer, tilknyttede afdelinger og koordinatorcentralen.

Når den nye løsning tages i brug, vil der også blive etableret integration til hospitalets telefonsystem, så der skabes et unikt informations- og kommunikations-system (såkaldt Unified Communications).

„Vi forventer, at den nye teknologi vil betyde, at vi kan udnytte tiden bedre og få bedre overblik til gavn for patienterne og medarbejderne og behandle flere patienter til tiden. Samtidig forventer vi, at vi vil kunne give ventende patienter og pårørende mere tidstro og præcis information om ventetid og forsinkelser, siger ledende overlæge Claus Brøckner Nielsen.

„Jeg tror også, at den nye løsning vil medføre større arbejdsro og mindre stress og afbrydelser i det daglige arbejde, fordi overblikket bliver bedre og kommunikation bliver nemmere og mere fleksibel“.

For yderligere information kontakt:

Ledende overlæge Claus Brøckner Nielsen, tlf. 89 49 61 00, e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Direktør Hans Erik Henriksen, Cetrea A/S, tlf.38 40 05 72, mobil 23 31 42 56, e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.