10. dec 2008: Regionshospitalet Horsens om ny IT løsning til akutmodtagelsen

Nedenfor kan du læse Regionshospitalet Horsens' pressemeddelelse om indførelse af et nyt system til understøttelsen af den Fælles Akut Modtage Enhed (FAME) i Horsens. Den nye innovative løsning er Cetrea Emergency. Har du behov for yderligere information er du velkommen til at kontakte Cetrea:

Hans Erik Henriksen, Adm. direktør, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , tlf: 2332 4156 eller

Allan Juhl, Sales Manager, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , tlf. 5115 5488


_____________________________________________________________________________________

Pressemeddelelse på Regionshospitalet Horsens hjemmeside.

Pressemeddelelse:

"Regionshospitalet Horsens – akut hospital

- nye elektroniske skærme hjælper med at give akutte patienter hurtigere behandling

Skærmene på afdelingen FAME - fælles akut modtage enhed - viser undersøgelsesflow og undersøgelsesresultater, som sikrer hurtigere og mere sikre diagnoser og behandlingsforløb.

Det har betydning for både patienten og sundhedspersonalet, når sundhedspersonalet kan følge status på undersøgelsesresultater og undersøgelsesflowet på de nye elektroniske skærme.

 

For sundhedspersonalet betyder de nye elektroniske skærme, at der altid er et opdateret overblik, og at sundhedspersonalet med det samme kan se, når der foreligger undersøgelsesresultater.

 

For patienterne betyder sundhedspersonalets opdaterede overblik og den opdaterede status på undersøgelsessvar, at lægen hurtigere kan fastlægge en diagnose og dermed, at behandlingen hurtigere kan sættes i værk.

 

Endelig har de nye elektroniske skærme den store fordel, at sundhedspersonalet ikke behøver at forstyrre hinanden med spørgsmål om for eksempel, hvornår et svar på en undersøgelse er klart mv. På den måde tager mange forstyrrelser ikke sundhedspersonalets tid.

 

Overblik over hele behandlingsforløbet

Når lægen på Regionshospitalet i Horsens skal vurdere de akutte patienter, kan hun på skærmen se patientens data, eksempelvis CPR–nummer og indlæggelsesårsag. Samtidig kan hun følge med i patientens undersøgelser. Det betyder, at hun for eksempel på skærmen kan orientere sig om, at patienten nu er til røntgenundersøgelse eller til scanning. Derudover viser skærmen en status på, hvor langt bestilte prøver er nået i laboratoriet.

 

Kort sagt, kan sundhedspersonalet nu på de nye elektroniske skærme følge med i status på undersøgelsesresultater og det flow af undersøgelser, der bliver foretaget på en akut indlagt patient.

 

 

Skærmene er en (ny) del af det interaktive hospital

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder har de sidste år opbygget et elektronisk kommunikationsredskab på hospitalets 14 operationsstuer. Ved hjælp af trykfølsomme skærme kan man følge med i arbejdsgangene og operationsflowet på de enkelte stuer. Ved at bruge disse skærme kan personalet skabe sig et fuldt opdateret overblik og dermed lettere styre de komplicerede processer, der knytter sig til arbejdet på en operationsgang. De elektroniske skærme er en ny komponent i opbygningen af det interaktive hospital -nu altså også i den afdeling, der modtager akut indlagte patienter.

 

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder modtog i dette efterår Den Gyldne Skalpel for sit arbejde med det interaktive hospital.

 

For yderligere information, kontakt:

Cheflæge Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , tlf. 7927 4402

Ledende overlæge Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. , tlf. 79 27 42 45"