|
Som en del af en inspirationstur til Danmark besøgte repræsentanterne fra en af Japans største millionbyer Alexandra Instituttet og Katrinebjerg for at høre om det unikke miljø, der er skabt i området. Den japanske delegation blev præsenteret for Cetrea, der er en virksomhed, der har taget sit udgangspunkt i forskning lavet på netop Alexandra Instituttet, hvor både erhvervsliv og universitet har bidraget til udviklingen, og det var dette koncept som vakte interesse.
Læs mere fra denne nyhed hos Alexandra Instituttet her
På Yoshihiro Funatos tur til Danmark besøgte han blandt andet flere større østjyske virksomheder, og Careware-konferencen i Ridehuset i Århus, hvor også Cetrea deltog. Og netop Cetreas kliniske logistiksystem var Yoshihiro Funato meget interesseret i at få til Japan, da det blev præsenteret for ham på Alexandra Instituttet.
Efter gode erfaringer fra Danmark og implementering flere steder er logistiksystemet fra Cetrea allerede nu på vej ud i den store verden, i første omgang i Norden. Men at der nu også er kommet forbindelser til Japan glæder direktør Hans Erik Henriksen, der ser muligheder i at få produktet til Solens Rige:
- Japan var ikke noget vi har tænkt som en mulighed endnu, men interessen fra Osaka og det vi har lært om det japanske sundhedsvæsen, fortæller os, at de i Japan også er modne til at modtage vores produkt. De er meget langt fremme i brugen af elektroniske patientjournaler, hvilket indikerer en modenhed indenfor sundheds-it, som kunne gøre det japanske marked interessant.
(uddrag fra Alexandra Instituttets nyhedssektion; www.alexandra.dk)
(Japansk besøg på Alexandra: Osakas Byrådsformand Yoshihiro Funato (tv.) var glad for at kunne besøge Alexanadra Instituttets direktør Ole Lehrmann Madsen og Cetreas direktør Hans Erik Henriksen (th.))
|