Udskriv

Ses vi i Dubai?

Skrevet af Julie Trøllund Jensen til .


Forberedelserne til dette års Arab Health Exhibition & Congress, der afholdes i Dubai i slutningen af januar, er i fuld gang.

For tredje gang vil Cetrea være at finde på verdens andenstørste sundhedskonference for at fremvise vores løsning i de absolut bedste omgivelser. Med flere skærme, der er tilpasset både akutafdelingen, OP-afdelingen, intensiv og sengeafdelinger, kan besøgende få endnu bedre overblik over blandt andet patienter og deres forløb, personale, og OP-kalendere samt på første parket se, hvordan Cetrea understøtter god kommunikation på tværs af hospitalet.

Og det er ikke kun Cetrea-løsningens latente funktionalitet, vi ser frem til at vise. Et utal af integrationer, der på bedste vis understøtter og udvider løsningens funktionalitet, vil give et indblik i de mange muligheder, systemet tilbyder: Visning af opdateret og valid information om, hvor udstyr og personale befinder sig. Den første integration til TEGRIS, der også vil være tilgængelig på standen. Adgang til løsningen fra endnu en platform. Og en telefonserviceintegration, der leverer beskeder til relevante modtager, når planer ændres eller en portør efterspørges.


Et samlet Getinge Group

Der er ingen tvivl om, at Arab Health 2016 bliver en skelsættende oplevelse.

For første gang bliver alle tre varemærker under Getinge Group præsenteret som en samlet produktportefølje på den 600 m2 store stand, der fungerer som et fuldtudstyret hospital. Besøgende kan dermed får en snak med repræsentanter fra både Maquet, ArjoHuntleigh og Getinge og se de banebrydende løsninger, der gør Getinge Group til verdens bedste distributør inden for sundhedssektoren.

Per Bondrup Nørregaard og Thomas Riisgaard Hansen repræsenterer INSIGHT på Getinge Group-standen i Sheikh Saeed Hall 2.


Hvis du er i nærheden, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kigge forbi – men har du ikke mulighed for at besøge konference, er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til os for at høre mere om vores løsning.


Mere om udstillingen

Arab Health Exhibition & Congress er den andenstørste sundhedskonference i verden med mere end 4.000 udstillere og 130.000 besøgende fra mere end 163 lande. Professionelle fra sundhedssektoren har i løbet af konferencens fire dage mulighed for at lære mere om, hvad der rører sig i medicinalindustrien og se nogle af nutidens og fremtidens mest lovende produkter direkte hos forhandlerne.

Konferencen er samtidig en fantastisk mulighed for at skabe sig et netværk blandt nogle af regionens og verdens førende producenter og specialister fra industrien.

Læs mere om Arab Health Exhibition & Conference 2016 her